Udstyr til fedttransplantation
En kirurgisk fedttransplantation er kosmetisk kirurgi, hvor man flytter fedt fra en del af kroppen til en anden. Det er også kendt som en “fedttransplantation” eller “lipomodelling”.
Formålet er at fjerne uønsket fedt fra et område (f.eks. maven eller lårene) og bruge det til at udjævne eller øge størrelsen af et andet område (f.eks. brysterne eller ansigtet). Fordelene hænger sammen med, at man kan slippe af med uønskede fedtdepoter og erstatte dem i områder, der har brug for volumen eller heling. Fedtcellerne er autologe – fra din egen krop – så eventuelle bivirkninger i forbindelse med fremmedlegemer eller -stoffer undgås. Disse typer af reaktioner er kendt fra implantater af anden art – hvad enten det er injektionsmidler eller mere solide implantater, der anvendes.
Fedttransplantation har eksisteret i over et århundrede og har længe været anvendt til korrektion af både store og små volumenunderskud. Den tyske kirurg Gustav Neuber beskrev først teknikken i 1893 og rapporterede om vellykkede resultater efter transplantation af fedt under atrofiske ar. Ikke længe efter var Vincent Czerny pioner inden for brugen af autologt fedt i brystkirurgi, idet han anvendte patientens eget lipom til rekonstruktion efter mastektomi. I 1914 var fedttransplantation blevet anvendt til en række forskellige indikationer, lige fra kraniofacial og brystrekonstruktion til forbedring af ledbevægelighed efter operation for ankylose. I dag viser undersøgelser, hvordan fedt er utroligt nyttigt til at helbrede vores kroppe efter traumer eller skader og kan også bruges til at udfylde områder, der har brug for det – det være sig rynker eller flade bryster.
Men efterhånden som kirurgerne fortsatte med at udvide deres brug af fedttransplantation i klinisk praksis, begyndte de også at bemærke dens begrænsninger, primært den uforudsigelige endelige volumenbevaring. Mens nogle fedtceller klarer sig godt og tilpasser sig deres nye omgivelser godt, bliver andre reabsorberet og dør undervejs i processen. Der er meget forskellige rapporter om fedtcellers levedygtighed ved overførsel, der varierer fra blot 10% til 90% – afhængigt af transplantationsstedet, injektionsstedet, den overførte mængde og de anvendte metoder. I dag er man meget mere opmærksom på de faktorer, der kan påvirke resultaterne og de potentielle bivirkninger, der kan opstå i forbindelse med fedttransplantation. Selv om fordelene er klare, er der således også visse risici forbundet med disse typer behandlinger.
PROCESSEN STARTER MED AT HØSTE DIT EGET FEDT
Fedtudtagning sker typisk fra donorsteder som mave, lår og flanker. Disse steder er der normalt tilstrækkeligt med fedt at hente fra.
Selve udtagningen foregår normalt ved først at bedøve det område, der skal udtages fra. Lokalbedøvelse (tumescentopløsninger) vil gøre det smertefrit, men kan påvirke fedtcellernes levedygtighed i negativ retning. Vask af transplantatet efter høst har i kliniske undersøgelser vist, at denne negation kan undgås. Hvis udtagningen sker i fuld narkose, er sådanne problemer mindre tydelige.
Selve udtagningen foregår enten ved manuel udtagning af mindre mængder med sprøjter eller med egnet fedtsugningsudstyr (sugeassisteret, mekanisk assisteret eller vandassisteret er de mest anvendte) ved større mængder.
I alle tilfælde er det også vigtigt at anvende den rigtige type kanyle for at sikre cellernes levedygtighed ved høst. De varierer i længde, diameter, type og udformning. Nogle kanyler er beregnet til større celler, nogle til større mængder, mens andre er beregnet til mindre celler, mindre mængder eller cellevenligt design og enhver kombination af disse. Der er masser at vælge imellem, afhængigt af de næste trin og injektionsstedets intentioner.
DEREFTER BEHANDLES OG FORBEREDES FEDTTRANSPLANTATET
Der er nogle få forskellige teknikker, der anvendes til at forberede fedttransplantatet til injektion. Efter høsten behandles lipoaspiratet typisk med henblik på at fjerne olie- og vandholdige dele for at isolere fedtstromaet til transplantation. Der findes forskellige strategier til dette formål, herunder centrifugering, dekantering, filtrering og rulning af net/gaze, og der er gennemført adskillige undersøgelser for at finde frem til den mest hensigtsmæssige behandlingsteknik.
Centrifugering er fortsat den mest populære metode til adskillelse af disse komponenter, men den er begyndt at miste terræn, da det er vigtigt at behandle fedttransplantatet skånsomt for at opnå den bedst mulige fedtcellekvalitet og levedygtighed og dermed den bedste overlevelsesrate efter injektion. Nogle undersøgelser tyder på, at brugen af centrifuge – især ved højere hastigheder – vil føre til mindre levedygtige fedtceller og mindre optagelsesrater. Dekantering og filtreringsteknikker, der anses for at være mere skånsomme, giver også mulighed for målrettet indsamling af mindre – mikro- eller nanostørrelse fedtceller til injektion.
Typisk foretrækker lægerne mindre fedtceller til ansigtet og overfladiske transplantater, mens de større celler er velegnede til balder og bryster. Ifølge nogle forskningsartikler synes det at have betydning for bl.a. cellernes overlevelse at finde en passende størrelse.
OG FEDTET SPRØJTES TILBAGE I DIN KROP
Det sidste trin i processen er at injicere fedtet tilbage til de ønskede steder i kroppen. De mest almindelige steder er ansigtet og brysterne, men for nylig er balderne også blevet mere populære som den mest levedygtige og mindst farlige mulighed i forhold til silikone eller andre typer af fremmedmaterialeimplantater. Der er nogle ting, man skal overveje:
- Det mindre stress ved injektion fører til bedre overlevelsesrater/celleoverlevelse – dette kan gøres manuelt ved at sænke injektionshastigheden, men der er også ved at dukke standardinjektionspistoler op.
- Jo mindre injektionsmængder, jo bedre celleoverlevelse – det betyder ofte flere injektioner og flere sessioner over en længere periode, især ved brystkorrektioner og baldeforstørrelse.
- Steder som bryster og balder kræver en del tålmodighed fra patienternes side, da resultaterne også afhænger af efterbehandlingen mellem sessionerne, hvor patienterne skal være forsigtige med ikke at forstyrre de områder, hvor der er foretaget injektioner, uanset om det er motion, tryk eller andet.
- Der er også nogle potentielle bivirkninger, som man skal overveje på trods af deres sjældenhed. Dette omfatter størrelsen af de fedtmolekyler, der injiceres, og som passer til modtagerområdet for at undgå synlige knuder og buler, risiko for fedtemboli og nekrose samt potentiel tumorinduktion på grund af fedtcellernes hormonelle/helbredende egenskaber – de hjælper ikke blot med at helbrede de bestrålede steder og huden, men kan potentielt også genoplive kræftcellerne.
Når alt dette er sagt, er fordelene ved autolog transplantation også store, da kroppen let accepterer genindsættelse af sit eget væv, og dermed kan forskellige bivirkninger og reaktioner fra fremmedlegemer undgås.
